Til april er der valg i baptistkirken i Rwanda, AEBR. Da vil det blive afgjort, hvem der de næste fem år skal bestride rollen som Legal Representative, den officielle repræsentant for kirken. Sammen med titlen kommer ansvaret for kontakten til myndighederne, samt lederskabet for de resterende biskopper, landet over. Vigtigst af alt, er det dog et valg om, hvilken retning kirken fremover skal bevæge sig i.
Én af dem der kender særdeles godt til kirkens filosofi og visioner er nuværende Legal Representative, Biskop Ndagijimana Emmanuel. Han har de seneste knap fem år siddet på AEBR’s hovedkontor i Kigali, hvor vi, to unge volontører, formentligt ikke er de første der nysgerrigt, ydmygt og med en vis ærefrygt er mødt op med en række spørgsmål. Bag sit skrivebord har Biskop Emmanuel et stort portræt af Præsident Paul Kagame hængende, og på mange måder har man lyst til at drage paralleller mellem de to. Ligesom Præsident Kagame har for Rwanda, har Biskop Emmanuel for Baptistkirken, en klar dagsorden og vision. Det er denne han går til valg på, når han genopstiller til april.
Noget af det, der er en vigtig del af AEBR’s arbejde, er velgørende projekter. Landet over arbejdes der med at styrke udsatte grupper, øge fødevaresikkerhed, træne i menighedsbaseret udvikling og med at få flere kvinder i ledelse. Men hvorfor er lige præcis velgørenhedsarbejde så vigtigt for AEBR?
Biskop Emmanuel fortæller at Baptistkirken i Rwanda arbejder ud fra et princip om “care for creation”. “Care for creation er at drage omsorg for klimaet, skovene og også for menneskerne i kirken og lokalsamfundet”. Biskop Emmanuel mener at man, som kirke i Rwanda, er nødt til at kigge ud over bibelen, når man hjælper andre mennesker. ”Bibelen er som en etisk rettesnor, der formulerer et idealliv. Men virkeligheden er, at de problemer der skal afhjælpes, er langt mere jordnære og kedelige” siger han. Med udgangspunkt i pligten til at elske sin næste kigger han på samfundet, og ser de særligt udsatte, som behøver hjælp. Han argumenterer for, at blandt andet kvinderne i Ngirankugire-projektet, Young Single Mothers, i kraft af at være skaberværk, har krav på omsorg og kærlighed, og at det er kirkens pligt at give dem det. Foruden deres krav, som værende, ser biskoppen også en samfundsmæssig fordel i at løfte kvinderne. “Når mennesker lever i fattigdom, lever de i ignorance. Næstekærligheden skal bruges til at løfte mennesker ud af ignorance” afslutter han.
Rwanda bliver rigere og rigere, og det kan skabe en frygt hos ledere som Biskop Emmanuel om at befolkningen ikke længere har brug for kirken. Her understreger biskoppen flere gange vigtigheden af at mobilisere ungdommen: “Rwanda er hovedsageligt beboet af unge mennesker, og deri består forskellen fra Danmark. Der er det mest de ældre, der går i kirke. I Rwanda er der ikke lige så mange ældre, så vi skal få fat i ungdommen.” For at få fat I ungdommen vil Biskop Emmanuel implementere nyere teknologier i kirken. De har blandt andet igangsat snakke med deres tekniske konsulent om at få en ny og aktiv hjemmeside, og de bestræber sig på at være endnu mere aktive i diverse WhatsApp-grupper. Biskop Emmanuel ønsker sig også, at unge skal optræde mere i kirkerne med for eksempel nye musikinstrumenter. Men ungdommen er ikke blot et instrument til at sikre kirkens fremtidige støtte. Emmanuel mener, at noget af kristendommens skønhed kommer fra ungdommen. Han henviser til historien om Josef i Egypten i Faraos varetægt og de fantastiske hændelser, der forekommer for unge Josef.
I sit virke som biskop i Kigali og Legal Representative skal Emmanuel balancere det åndelige og det organisatoriske. Hvilken af de to der vægter højest, kan der ikke svares på, hvis du spørger ham. ”De kan slet ikke adskilles.” Han opstiller arbejdet således, at når han udstikker en retning og er en del af at skabe et projekt, så er det organisatorisk arbejde med udgangspunkt i refleksioner over etikken og åndslivet. Samtidig er formålet med organisationens arbejde at formidle netop det åndelige. Det er i denne balance man kan opnå de resultater, som Biskop Emmanuel mener, er de vigtigste for at sikre kirkens fremtid.
Biskop Ndagijimana Emmanuel fremhæver afslutningsvis sit yndlingscitat fra bibelen: ”God is able”. Med en organisation og en befolkning der har krav på næstekærlighed, og en ungdom der skal motiveres for at bruge kirken, er det sandelig nødvendigt, at Gud gør alle ting mulige. Men hvordan fremtiden ser ud for AEBR, ved vi først efter valget i april.