“Lær dine børn at træffe gode valg, så vil de gøre det, så længe de lever.” Således skrives der i Ordsprogenes Bog kapitel 22, vers 6. Det er med udgangspunkt i denne tekst, at Rev. Pastor Ndayishiye Leonard åbner træningen for forældrene til de unge enlige mødre.
Projektet ”Ngirankugire” henvender sig til unge enlige mødre, og den essentielle del af projektets intention der er at reintegrere dem i samfundet, skal først og fremmest løses i hjemmene. Projektmedarbejderne oplever ofte, at de får tilbagemeldinger fra kvinderne der omhandler deres forældre. Det er et udpræget problem, at forældrene skammer sig over deres døtres graviditet, og at der i den forbindelse er opstået konflikter i familierne. Selvom mange af kvinderne i projektet stadig bor med en eller begge deres forældre, bliver de i mange tilfælde for eksempel forment adgang til køkkenet. Dette medfører, at mange af kvinderne har set sig vrede på deres forældre og bebrejder dem for alt det dårlige, der er hændt dem. Selvom det ikke oprindeligt var en del af programmet, har projektmedarbejderne fra Ngirankugire nu valgt at sætte tiden af til at holde undervisning og informationsmøder for de forældre, som ønsker det. Dette for at give dem en bredere forståelse af projektets formål og en mulighed for at lære nogle af de ting som deres døtre også har lært.
Til træningen af kvinderne gør projektmedarbejderne en dyd ud af at prædike tilgivelse, og den samme undervisning får forældrene nu. Jesus’ liv, og i særdeleshed død, er det ultimative symbol på opofrelse til fordel for menneskets tilgivelse fra Gud. At mennesket stifter bekendtskab med Guds tilgivelse, er så essentielt for det kristne menneskes udvikling, at Gud vælger, at sin egen søn skal dø for læren. Den stoiske filosof Seneca mener endda, at tilgivelsen mellem mennesker i sig selv er et skridt på vejen mod sindsro, hvad der i stoicismen er en forudsætning for det lykkelige liv: “For at undgå at vredes på de få, må man tilgive alle: hele menneskeslægten har tilgivelse behov.” Tilgivelsen som praksis er altså dybt forankret i menneskets historie, og er, så længe mennesket er fejlbarligt, en nødvendig forudsætning for det sociale menneske. Dette måske i særdeleshed når der er tale om tilgivelse fra forælder til barn eller omvendt. Med henblik på at reintegrere de unge enlige mødre i hjemmet er tilgivelse af hinanden et af hovedfokuspunkterne for denne “parenting training”.
Foruden at prædike tilgivelse, centrerer træningen sig om støtte og kærlighed. Esperance, projektets psykolog, taler om vigtigheden af at yde moralsk støtte til sit barn, og fortæller at det er følelsen af opbakning fra forældrene, der skal være drivkraften i mødrenes udvikling og et værn mod den spot, som omverdenen udsætter dem for. Det rwandiske ord ‘Ngirankugire’, som er navnet på projektet, kan oversættes til: hav mig, jeg har dig. I det illustreres også ønsket om en gensidigt afhængig relation, mellem de unge mødre, deres omverden og i særdeleshed deres forældre. Der er naturligvis ikke tale om ‘at have’ som en besidderisk trang, men snarere som udtrykket ‘at have nogens ryg’, og dermed beskytte dem mod alt det, de ikke selv kan stå imod. Esperance siger til forældrene: “I, som forældre, kan bruges til at overkomme dårligdom. Sæt tiden af til at tale med jeres barn, og kommuniker til dem at I elsker, og ønsker det bedste for, dem. Det koster ikke engang noget.” Hun appellerer igen og igen til, at forældrene skal styrke deres børn gennem samtale. Her skal de i fællesskab genfinde trygheden i forælder/barn-relationen, og med udgangspunkt i den turde at møde verden på ny - uden skam.
Da træningen er slut, siger Esperance med et smil på læben, at det vist er en fejl, at projektet ikke i stedet er rettet mod kvindernes forældre. Heldigvis er projektet lavet til nogle der, udover at være unge og enlige, også er mødre. Det, at mødrene kan få denne træning så tidligt i deres rolle som forælder, gør, at de forhåbentligt kan lære deres børn at træffe gode valg. Og når deres børn så møder den modgang, de, som alle andre, uundgåeligt vil møde, ved kvinderne, at de skal bruge tid, tale og tilgivelse.
Comments