Søndag d. 8. januar markerede første arbejdsdag for baptistkirkens medarbejdere i Rwanda og dermed for os. Efter en god og tiltrængt juleferie samledes alle igen, landet over, til gudstjeneste i deres lokale kirker. I kirken i Butare blev der til gudstjenesten prædiket om fællesskab og familie og at tænke menigheden som netop det. Hvorfor dette tema står særligt stærkt i denne menighed, er fordi, at det er her fra, de arbejder med projektet Ngirankugire - Young Single Mothers. Projektet, der startede for knapt et år siden, har til formål at reintegrere og styrke 300 unge mødre uden partnere - reintegrere dem i kirkerne og samfundet, for på den måde at give dem et fælleskab, og styrke dem i kraft af det.
Et af de mest betydningsfulde fælleskaber, som kvinderne får igennem projektet, er en VSLA-gruppe, også kaldet en spare-låne-gruppe. Her samles de en gang om ugen, med et fælleskab af mennesker fra deres lokale landsby. De bliver en del af samfundet, får et økonomisk ansvar og en stemme i deres landsbyer. Udover at ordne økonomi, beder de sammen, synger sange, spiller trommer, danser og deler historier fra deres daglige liv. På den måde får kvinderne nogle at spare med, i både helt bogstavelig forstand, men i særdeleshed også i overført betydning.
I forbindelse med opstarten efter jul har vi i denne uge, sammen med projektets psykolog Niyigena Esperance, besøgt en række VSLA-grupper og været med på besøg i nogle af kvindernes hjem. Esperance konsulterer ofte kvinderne i hjemmet for bedre at forstå deres baggrund og omstændigheder. I denne uge besøgte vi blandt andre 22-årige Julienne, og hendes datter, Trésor. De bor sammen med Juliennes mor og lillebror i et hus regeringen har bygget til dem, fordi de tilhører den absolut fattigste del af befolkningen. Til trods for familiens hårde vilkår var stemningen god, og vi blev mødt med åbne arme. I en snak om drømme og målsætninger fortæller Julienne, at hun håber på at kunne modtage færdighedstræning som syerske og derefter få arbejde. Men virkeligheden er, at det koster flere penge, end Julienne og hendes familie har råd til at betale. Træningen koster omtrent 100.000 Frw (svarende til 650 kr.). Afslutningsvis spurgte vi Julienne, hvad hun håber, Trésor bliver i fremtiden. Til det svarede hun, at hun håber hendes datter bliver læge.
I familierne og kirkerne går vi det nye år i møde med håb.
Comments