top of page
  • Forfatters billedeBid i Rwanda

Store fremskridt i bjerglandsbyen Musebeya

Drej til højre fra RN6, hovedvejen der strækker sig mellem Butare og Congo, og følg jordvejen. Efter en times lettere besværet kørsel ankommer du til den smukke bjerglandsby Musebeya. Landsbyen huser en stor murstenskirke, et marked med boder og små butikker, og så er den hjem for Baptistkirkens Terimbere-projekt.

Terimbere har, efter over et år, haft sit udløb i februar ’23. Projektet blev sat i værks for at støtte landbrug, fødevarer og lokale forretninger i Nyamagabe distriktet, hvor Musebeya ligger. Projektet benytter VSLA-tilgang, hvor lokalbefolkningen får mulighed for at spare og låne midler, samt tage del i undervisningsaktiviteter, med henblik på økonomisk udvikling og sund drift af mindre virksomhed. Derudover gør Terimbere det muligt for små, selvstændige erhvervsdrivende at låne penge af projektet. Fordi der er tale om relativt små beløb, hvis renter knap kan dække transaktionsomkostningerne, vil banker i Rwanda ikke handle med dem, og dette medvirker til at bremse de erhvervsdrivendes udvikling.


Mandazi er en form for friturestegt donut i æbleskiveform.

En af deltagerne i Terimbere er den blot 20-årige Berthe Manishimwe. Han har ved hjælp af projektet åbnet en butik, hvor han sælger sodavand, alkohol, te og mandazi. Berthe lånte 200.000 rwandiske franc (1300 DKK) i projektet for at starte virksomheden. I løbet af det seneste år har han betalt pengene tilbage, og så har han i øvrigt tjent nok til at øge sin egen økonomiske situation betydeligt. Berthe fortæller: ”Jeg er meget taknemmelig for projektet. Det har hjulpet mig selv, men som I kan se, har jeg også fået mulighed for at ansætte min far til at hjælpe mig i butikken, på de ugedage, hvor der er ekstra travlt.” Planerne for butikken er store, og Berthe fortæller, at han håber på at kunne tilføje et større caféområde til sin forretning. Det bliver tydeligt at en udvidelse af butikken er det rigtige skridt frem, da besøget og snakken med Berthe må afbrydes af de mange tilstrømmende kunder. Berthe når kun lige at afslutte med et taknemmeligt ”Det havde ikke været muligt for mig at drive min forretning, havde det ikke været for Terimbere.”


En anden forretning der er opstået ved hjælp af Terimbere-projektet, står Aloys Munyanziza bag. Han har opbygget en majsmelsvirksomhed, der fungerer således, at kunderne bringer deres majs til ham, som han så efterfølgende maler til majsmel for det relativt lille beløb på 70 RWF/kilo (ca. 0,5 DKK). Aloys arbejder også som præst i den lokale AEBR-kirke, og før projektet ejede han sin egen majsmark. Han opdagede, at det var meget omstændigt og dyrt at få malet mel af sine majs, og han ønskede at gøre en forretning ud af at løse denne udfordring. Maskinen, der maler melet, købte han for halvanden million rwandiske franc, hvortil han lånte en halv million igennem projektet. Disse penge (3300 DKK) har han allerede tilbagebetalt. Virksomheden er i dag indbringende nok til, at Aloys har ansat to fuldtidsmedarbejde til at udføre opgaven for ham, og han er meget taknemmelig for, at ”Terimbere gjorde det nemt at tage et lån”.


Therese serverer frokost for en sulten gæst hos Fatimbaraga.

Therese Kampundu, en af projektets kvindelige deltagere, har brugt Terimbere til at ekspandere sin restaurant, Fatimbaraga. Hun åbnede oprindeligt Fatimbaraga i år 2008, og selvom den har løbet rundt frem til projektets start i januar 2022, oplever Therese, at der er forekommet en voldsom vækst, siden hun blev en del af projektet. Hun har taget lån af tre omgange og har for de penge udvidet sin restaurant, og på den måde næsten fordoblet sit daglige overskud. Alle pengene fra lånene er betalt tilbage, og hun har i dag mellem to og fem ansatte på arbejde hver dag. Hun drømmer om at kunne ansætte sine børn i restauranten, når de er færdige med deres skolegang – noget hun langt fra kunne drømme om for blot to år siden. Hendes restaurant er på den måde blevet til en økonomisk forsikring for familien, som kan føres videre til hendes børn, når hun ikke længere er arbejdsdygtig. Hun fortæller at hun er meget glad for at have været en del af Terimbere, og tilegner projektet en stor del af sin succes med restauranten. Hun lægger i særdeleshed vægt på, at projektet var klar til at tilbyde et lån til hende, selvom ingen banker var villige til det.


I den lille bjerglandsby Musebeya er der sket store fremskridt siden Terimberes begyndelse. De små forretninger, og den økonomi de er med til at holde gang i, er en stor gevinst for hele Musebeyas befolkning, og på den måde rammer projektet langt bredere end blot de deltagere, der er en aktiv del af det. Terimbere smitter af på økonomien, selvstændigheden for landsbyen og velfærden for beboerne.

bottom of page