Hvis du før har læst eller hørt om projekterne i Rwanda og Burundi, er du sikkert stødt på begrebet VSLA. Dette bruges i diverse artikler, hvor der skrives om VSLA-grupper eller om, at der bliver benyttet en VSLA-tilgang. Men hvad skal det sige? Og hvad er VSLA egentlig helt præcist?
Village Savings and Loans Associations. Dette er hvad forkortelsen VSLA faktisk betyder. På dansk kendes begrebet også som spare-låne-grupper. Village Savings and Loans Associations er navnet på en metode, der benyttes i verdens fattigste områder, til at skabe en stærkere økonomi med udgangspunkt i opsparing og lån fra andre lokale aktører. Metoden benyttes af mere end 20 millioner mennesker fordelt i 77 lande verden over, hvilket gør VSLA til en stærk global strategi for udviklingsarbejde. VSLA hjælper mennesker med at spare op, hvis de ikke har mulighed for at blive kunder i banker, fordi transaktionsomkostningerne ved at handle med fattige mennesker er for høje.
En typisk VSLA-gruppe består af mellem 10 og 25 medlemmer. De mødes ugentligt for at spare penge op eller låne af hinanden. Man sparer penge op ved at købe aktier i fællespuljen. Det er et krav, at der hver uge købes mellem én og fem aktier. Aktiens værdi fastsættes af gruppen fra start, og denne værdi er gyldig gennem hele gruppens ni-måneders varighed. Hver enkelt aktør modtager et stempel per aktie i sit regnskabshæfte, og på den måde registreres købene. Hver niende måned opløses VSLA-grupperne, og hvert medlem får udbetalt værdien af alle deres aktier.
Hvert møde indledes ved at der betales en lille smule til en socialfond, som har til formål at støtte gruppens medlemmer, hvis de får nogle uforudsete udgifter. Socialfonden understreger solidariteten og naboskabet i VSLA. Man ønsker grundlæggende det bedste for hinanden, og derfor ønsker man at bidrage til hinandens ve og vel. Typisk er beløbet meget småt, og det er heller ikke altid, at gruppen får brug for socialfonden. Overskuddet udbetales ved enden af cyklussen ligeligt til gruppens medlemmer.
Fordi Village Savings and Loans Associations er skabt med henblik på at hjælpe økonomisk udsatte, er der lagt stor vægt på gennemsigtighed. For bønder i Rwanda, der aldrig har været i kontakt med banker, er det en grænseoverskridende tanke at skulle spare sine penge op i en metalkasse, der står hos naboen eller endnu længere væk. For at imødekomme medlemmernes behov for transparens er det et krav, at hvert eneste medlem af VSLA-gruppen kender den nøjagtige kassebeholdning. Dette medvirker til, at ingen kan stjæle fra fælleskassen. Kender man ikke kassebeholdningen, må man betale en bøde til socialfonden, en slags forsikring hvis overskud også uddeles ved VSLA-cyklussens ende. Dette er for at motivere hvert enkelt medlem til at følge med i værdien af deres opsparing. Bødens størrelse fastsættes af hver enkelt gruppe. Derudover står kassen med opsparingspengene hos et udvalgt medlem af gruppen, mens kassen er låst med tre forskellige hængelåse, hvis nøgler er fordelt til tre andre udvalgte medlemmer. Det er altså et system, hvor der i høj grad er taget højde for mistilliden til at opbevare sine penge ude af rækkevidde.
En af de vigtigste funktioner i VSLA-metodikken er lånefunktionen, som gør det muligt at få hverdagen til at løbe rundt eller realisere sine drømme om en mindre virksomhed. Lånefunktionen i VSLA-grupperne giver medlemmerne mulighed for at låne af de opsparede midler i kassen. Et medlem kan låne op til tre gange værdien af sin egen opsparing, og binder sig til at betale lånet, inklusiv en lille rente, juridisk kaldet en “service fee”, tilbage over en tre-måneders periode. Jo flere lån der bliver taget i gruppen, desto større er renteindtægterne, hvilket medvirker til, at der for hvert enkelt medlem vil være et større udbytte, end hvad de har indbetalt, ved enden af cyklussen. Fordi lånene er relativt beskedne beløb, er det enormt sjældent, at en aktør ikke kan tilbagebetale lånet, men skulle det ske, kan man sælge ud af sine aktier frem til enden af cyklussen og på den måde betale lånet tilbage.
På verdensplan er over 70% af medlemmerne af VSLA-grupper kvinder. Dette bidrager til mere økonomisk ansvar og frihed. Eksempelvis er landsbysamfundene i Rwanda præget af en meget traditionel arbejdsfordeling, hvor mændene skal tjene penge, og kvinderne skal passe børn og hus. At kvinder er så velrepræsenteret i VSLA-grupper er med til at give dem en vigtigere rolle, når det kommer til økonomien i husholdningen. Der ses adskillige eksempler på kvinder, der opnår en tilsvarende og endda større indtjening end deres mand på grund af VSLA-gruppernes overskud. En kvinde fra en VSLA-gruppe i Tinyuka-projektet, i Rwamagana, i det østlige Rwanda, beskriver det således: “Før havde jeg ikke meget at skulle have sagt, når det kom til penge. Men nu har jeg selv mulighed for styre økonomien i hjemmet, og min mand er begyndt at respektere mig mere, nu hvor jeg også tjener penge.”
VSLA skaber økonomisk stabilitet og bringer folk sammen. Med sin tillidsvækkende gennemsigtighed er VSLA-metoden blevet taget uhyre positivt imod rundt om i verden. Den samler landsbyen i et økonomisk fællesskab, som gavner hver enkelt husstand og giver kvinder økonomisk medansvar og medbestemmelse.