Midt i Østafrika ligger et lille land, Burundi. Landet er knap på størrelse med Jylland, men huser over 12 millioner mennesker. Her lever 90% af befolkningen, ifølge World Food Programme, i landlige områder, hvilket gør landet til et af verdens mindst urbaniserede, og befolkningen uhyre afhængig af, at landbruget slår til. Burundi har desuden verdens laveste BNP per indbygger, hvor over 70% af befolkningen lever for under 1,25 dollars om dagen. Der er altså et enormt behov for stabil udvikling af landbruget og økonomien.
Dukore-projektet i Kayanza provinsen i det nordlige Burundi har til formål at øge landbrugsproduktionen og transformere landbrugsmetoder på en socialt ansvarlig og bæredygtig måde. På den måde er projektet tilpasset landets kæmpe udfordringer, og i tre områder i Gatara kommunen, skal Dukore forsøge at imødekomme behovet for udvikling. Sammen med projektleder Eric Makarakiza bliver en gruppe personale undervist, således at de kan træne lokalbefolkningen i at dyrke deres jord og opdrætte deres dyr på den mest effektive måde og derved opnå større udbytte af deres arbejde. Projektet giver også økonomisk hjælp ved implementeringen af VSLA-grupper, hvor lokale kan låne og spare midler op. Derudover er “Post Harvest Management” - hvordan man på bedst vis behandler sine afgrøder efter høst - en essentiel del af projektets indtægtsgenererende aktiviteter.
I landsbyen Mbirizi har en VSLA-gruppe i fællesskab købt en ko. De 30 medlemmer af gruppen, de har valgt at kalde “Hagaruka Dukore” - Rejs dig op og arbejd -, har besluttet, at det at eje en ko er en økonomisk ansvarlig måde at spare sine penge op på. Koen producerer dagligt fem liter mælk, som medlemmerne deler mellem sig. Derudover producerer den også en masse gødning, som medlemmer relativt billigt kan købe. Disse penge går til det medlem, der passer koen. Koen er, udover en stabil investering med dagligt afkast i form af mælk, en måde at sikre, at Hagaruka Dukores medlemmer ikke forlader gruppen. De har taget ideen om økonomisk fællesskab til sig og er nu forbundne til hinanden.
Ét af Hagaruka Dukores medlemmer, Terence, ejer en bønnemark, som han deler med resten af gruppen. Mod at gruppen arbejder i marken med Terence, deler de pengene for salget af afgrøder. Terence har siden Dukore-projektets begyndelse transformeret måden han dyrker sin mark på. Han er begyndt at dyrke bønnestagerne på tykkere pæle og dyrker nu også systematisk på snorlige rækker. Og så har han gennem undervisningen lært en masse om de forskellige landbrugsteknikker. Dette resulterer i, at han i år forventer en høst på cirka 500 kilo bønner, hvor han før projektet startede blot kunne høste omtrent 80 kilo.
Bønner og majs, fra alle projektets deltagere, lagres på et stort lager ved landsbykontoret. Her vejes afgrøderne og navnet på ejeren skrives på sækken. Lagret er bevogtet døgnet rundt og rummene behandles jævnligt for insekter, der kan være skadelige for afgrøderne. Som en del af projektet er der en fællesaftale om, at man ikke sælger ud af lagerbeholdningen før høstsæsonen er slut. Prisen på majs og bønner fordobles efter høstsæsonen, og derfor er den økonomisk ansvarlige beslutning at vente til da med at sælge. Dette er, hvad der i projektet kaldes “Post Harvest Management”. Lageret i Mbirizi indeholder 32 ton majs og bønner fordelt mellem 269 medlemmer. De 269 medlemmer betaler hver fem procent af deres indtjening for sikkerhed og insektbekæmpelse.
Der sker store fremskridt for bønderne i Dukore-projektet. De oplever stor økonomisk vækst, som giver dem mere frihed. Der er langt i mål, og selvom projektet kan virke som en dråbe i havet, når man ser på hele landets situation, er udviklingen et stort skridt for mange mennesker i landsbyerne, og forhåbenligt en inspiration for endnu flere.